Vi kombinerer online konsultation med danske læger og markedets bedste receptpligtige medicin, så du nemt og trygt kan få en skræddersyet behandlingsplan mod dit hårtab uden kirurgisk indgreb.
️ Trygt & diskret online-forløb
Effektive, receptpligtige midler
Altid med rigtige læger i ryggen

Den hyppigste årsag til hårtab hos mænd er androgent hårtab. Det skyldes, at dine hårrødder i visse områder (typisk tindinger og isse) er overfølsomme over for et hormon kaldet Dihydrotestosteron (DHT).
Når DHT binder sig til hårsækkene, får det dem til at skrumpe. Hårene bliver tyndere, kortere og falder til sidst af – og vokser ikke ud igen. Hårene i nakken er typisk immune overfor DHT, hvilket er grunden til, at de ofte bevares.


For at bremse hårtabet skal dannelsen af hormonet DHT reduceres.Vores læger anvender veldokumenterede lægemidler som Finasterid og Minoxidil, også kendt som 5-alfa-reduktasehæmmere.
Disse stoffer hæmmer det enzym, der omdanner testosteron til DHT – det hormon, som hos mange mænd er årsagen til hårtab.
Efter din online konsultation vurderer lægen din situation og sammensætter en skræddersyet topikal behandling med en kutanopløsning.
Behandlingen påsmøres direkte i hovedbunden på de udsatte områder, typisk 1 ml morgen og aften, så medicinen virker dér, hvor problemet opstår.
Når DHT-niveauet omkring hårrødderne reduceres, bremses hårtabet. Mange oplever samtidig, at hårene bliver tykkere, og at ny hårvækst gradvist kan ses inden for 4–12 måneder, afhængigt af den enkelte.
Vi anvender en specialudviklet lokalbehandling, som du påfører direkte i hovedbunden.
Ved at behandle lokalt trænger medicinen kun ned i huden omkring hårrødderne, hvor problemet er.
Det betyder, at du opnår effekten uden risikoen for de systemiske bivirkninger (f.eks. påvirkning af sexlyst), der oftere ses ved behandling på pilleform.


Du starter med at udfylde et digitalt spørgeskema om dit helbred og dit hårtab. Spørgeskemaet er udarbejdet af læger og giver et grundigt overblik, som bruges som udgangspunkt for den efterfølgende konsultation. Det tager kun få minutter at udfylde.

Herefter har du en telefon konsultation med en dansk, autoriseret læge. Lægen gennemgår dit spørgeskema sammen med dig, besvarer dine spørgsmål og vurderer, hvilken behandling der giver bedst mening for netop dig.

Efter konsultationen udskriver lægen en recept. Du kan derefter hente din skræddersyede behandling direkte på apoteket, fremstillet og udleveret efter gældende regler for receptpligtig medicin. Vi står til rådighed undervejs og følger op, hvis der er behov for justering af behandlingen.
Hos Hårlægen har vi valgt en enkel og gennemskuelig prismodel, hvor du betaler for det lægefaglige arbejde og for selve behandlingen hver for sig.
Forløbet starter med en engangskonsultation hos en dansk, autoriseret læge, som koster 500 DKK. Beløbet dækker lægens tid til gennemgang af dit helbred og udarbejdelse af din behandlingsplan.
For at sikre din tryghed og fortsatte gode resultater, indkaldes du herefter til en årlig opfølgningssamtale (500 DKK), hvor lægen tjekker op på forløbet og fornyer din recept.
I den mellemliggende periode betaler du kun for dit receptpligtige produkt, som du henter på apoteket. Prisen afhænger af den sammensætning, lægen ordinerer, og afregnes direkte med apoteket.
Der er ingen binding, og du betaler løbende, når du har behov for genbestilling.
På den måde er du sikret et ansvarligt, lægefagligt forløb.
Når du og lægen sammen beslutter at iværksætte behandlingen, udskrives der en recept, som sendes direkte til apoteket. I den forbindelse har vi brug for dit CPR-nummer, som anvendes i overensstemmelse med gældende sundhedslovgivning.
Behandlingen er omfattet af Sundhedsstyrelsens regler for lægefaglig behandling. Alle oplysninger om dit forløb – herunder konsultationer, journalnotater og billeddokumentation – opbevares i et sikret, sundhedsgodkendt IT-system (XMO). Systemet anvendes af sundhedspersonale og lever op til alle krav om databeskyttelse og patientsikkerhed.
Som en naturlig del af behandlingsforløbet beder vi dig om at indsende billeder af det område af hovedbunden, der behandles. Billederne bruges udelukkende til lægefaglig vurdering og opfølgning, så lægen løbende kan vurdere effekten af behandlingen og foretage justeringer, hvis det er nødvendigt.
Typisk indsendes billeder før behandlingsstart, undervejs og efter forløbet. Dine oplysninger og billeder behandles fortroligt og deles aldrig med tredjepart uden dit samtykke. De anvendes alene som led i dit personlige behandlingsforløb.